1 INDLEDNING

Fugt anses normalt for at være den væsentligste årsag til skader i vore bygninger. Mindre, kortvarige påvirkninger af fugt, fx regn på et plankeværk eller vask af et trægulv, volder normalt ikke problemer. Hvis fugt derimod optræder i store mængder på utilgængelige steder, kan det blive til egentlige vandskader. Ligeledes vil længere tids påvirkning af fugt over visse grænser kunne medføre skader, fx i form af deformation af komponenter, skimmelvækst på materialernes overflade og i sidste ende nedbrydning af organiske materialer som følge af råd og svamp. Fugt er desuden direkte eller medvirkende årsag til nedbrydning af materialer på grund af korrosion, svind, kvældning, frostsprængninger og saltudblomstringer. Fugt kan også medføre lugtgener og sundhedsmæssige problemer. Endelig vil stort fugtindhold i byggematerialer reducere deres isoleringsevne.

Problemer på grund af fugt i bygningers konstruktioner og materialer kan i vid udstrækning undgås, hvis bygningsdele og konstruktioner udføres under hensyntagen til de fugtbelastninger fra nedbør, relativ luftfugtighed, brugeradfærd etc., som de vil blive udsat for. Problemer forårsaget af egentlige vandskader, fx rørsprængninger, kan sjældent helt undgås, men skadernes omfang kan som regel begrænses, hvis der gribes hurtigt og effektivt ind, og der tørres ud, til fugten er bragt ned på et acceptabelt niveau. 

Denne anvisning indeholder en gennemgang af fugtteorien, herunder grundlæggende oplysninger om luftfugtighed, materialernes fugtligevægtstilstand og transport af fugt i luft og byggematerialer. I de teoretiske kapitler er der endvidere et kapitel om beregningsmetoder, som kan anvendes til at vurdere, om en given konstruktion er fugtsikker. Endelig er der en kort omtale af emnet kritisk fugtindhold, som blev indført i BR08. Bemærk, at dette område endnu ikke er fuldt udviklet. 

Anvisningen indeholder desuden et afsnit om undersøgelse af bygninger med særligt fokus på fugt. Der gives i dette afsnit forslag til tjeklister, der kan anvendes ved de forskellige bygningsdele. Endelig indeholder anvisningen et afsnit om målemetoder, der kan anvendes ved fugtundersøgelser. Herunder er også omtalt anvendelse af systemer, hvor sensorer anbragt i bygninger kan fjernaflæses.

Denne anvisning kan læses uafhængigt af de øvrige anvisninger i serien om Fugt i bygninger.

Anvisningens appendikser indeholder tabeller med information til brug i forbindelse med fugtteknisk udformning af bygninger og en terminologiliste med forklaringer til en del af de anvendte fagudtryk.

Kritiske fugtforhold, fugtmåling, beskrivelse af fugthistorie, fugtteknisk dokumentation samt vurdering af skimmelsvamp er stadig under udvikling. 

Konstruktioner i vådrum omtales ikke her, og i stedet henvises til SBi-anvisning 252, Vådrum, 2015.

Problemer med fugt i bygninger har været erkendt i mange år. I SBi-regi har emnet været behandlet siden SBi-anvisning nummer 7, Fugt og isolering, fra 1951 (2. udgave 1957), som gav eksempler på fugtteknisk korrekt udførelse af den tids konstruktioner. Allerede i denne anvisning var der omtale af fugtspærre, dampspærre, kapillarbrydende lag, ventilation af krybekældre og tage, og nødvendige inddækningshøjder ved tage. Der var derimod ikke opmærksomhed på skimmelvækst, men kun på de grimme misfarvninger, som fremkom som følge af kuldebroer.

I 1970'erne udgav SBi en række fugtpjecer med en meget kortfattet behandling af dels fugtteorien dels de enkelte bygningsdele (Fugt i luft (1973), Fugt i byggematerialer (1973), Fugt og kondensation (1973), Fugt og kældre (1973), Fugt og krybekældre (1973), Fugt og terrændæk (1974), Fugt og ydervægge (1974) og Fugt og tage (1974)). I denne periode blev krybekældre betragtet som en fugtteknisk set meget sikker løsning, og terrændæk blev som hovedregel udført med isoleringen anbragt oven på fugtspærren. Der blev også lagt vægt på udformning af fuger, og herunder blev anvendelse af to-trins tætninger anbefalet. For kældre blev udvendig kælderisolering omtalt, men med beskedne isoleringstykkelser. For tage blev der lagt stor vægt på at vise en udførelse af dampspærre, som sikrede tagkonstruktionerne mod opfugtning både som følge af diffusion og konvektion.

SBi-anvisning 139, Bygningers fugtisolering, fra 1984 afløste fugtpjecerne. Ud over at stoffet blev samlet i én publikation, betød det især en ajourføring af eksemplerne med større isoleringstykkelser end tidligere på grund af skærpede energikrav. Desuden blev det teoretiske stof udvidet, og der blev indføjet et selvstændigt afsnit om vinduer. På grund af øgede isoleringstykkelser blev placeringen af fugtspærren i terrændæk ændret, så i det mindste en del af isoleringen blev anbragt under fugtspærren for at undgå kondens på oversiden. For kældre blev både udvendig og indvendig efterisolering beskrevet. For tage blev der advaret mod anvendelse af de tidligere almindeligt anvendte taghætter i flade tage, ligesom omvendte tage og udvendigt efterisolerede tage blev behandlet.

SBi-anvisning 178, Bygningers fugtisolering, fra 1993 afløste SBi-anvisning 139. I SBi-anvisning 178 skete en yderligere ajourføring og udvidelse af stoffet. Kapitlet om kældre blev udvidet med et særskilt afsnit om renovering af fugtige kældre. For krybekældre blev der argumenteret for anvendelse af varme krybekældre, dvs. med isolerede vægge og bunddæk, og det blev omtalt, hvordan der kunne ske efterisolering af kolde krybekældre. Ved ydervægge blev der advaret mod udførelse af indvendig efterisolering, hvis væggen ikke var helt vandtæt. I kapitlet om tage blev der indført rumklimaklasser for opdeling af bygninger efter deres forventede fugtbelastning. Endvidere blev omtalt anvendelse af fugtadaptive dampspærrer i tagkonstruktioner.

SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, 2009 (2. udgave 2013) afløste SBi-anvisning 178. I SBi-anvisning 224 skete der en betydelig ajourføring og udvidelse af stoffet, herunder en væsentlig udvidelse af fugtteorien og beregningsmetoder til vurdering af fugtforhold. Også afsnittet om fugtmåling blev gennemgribende revideret og udvidet. De hidtidige rumklimaklasser blev erstattet af fugtbelastningsklasser. Endelig skete der en ajourføring af anvisningerne om bygningsdele med flere figurer end tidligere.

Ud over fugtpjecer og fugtanvisninger er der i tidens løb udarbejdet flere rapporter og artikler om undersøgelse af fugtforhold i forskellige konstruktioner, fx Komponenter til udvendig facadeisolering, 1984, og Bygningsrenovering kombineret med efterisolering, 1985, og der er blevet udgivet andre anvisninger, fx SBi-anvisning 72, Terrændæk, 1972,  SBi-anvisning 77, Ydervæggen som klimaskærm, 1972, og SBi-anvisning 189, Småhuse, 2. udgave, 1999, hvor eksemplerne især er udarbejdet med hensyntagen til de fugttekniske forhold.

Ved efterisolering af småhuse kan man finde hjælp til at vurdere de fugttekniske risici i SBi-anvisning 240, Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger (Møller, 2012a). Anvisningen viser eksempler på efterisolering af tag, ydervæg, kælder og terrændæk, med særligt fokus på at de er robuste og fugtteknisk forsvarlige. Fugtforhold ved efterisolering af etageboliger er beskrevet i SBi-anvisning 221, Efterisolering af etageboliger (Munch-Andersen, 2008a). 

I SBi-anvisning 267, Småhuse – klimaskærmen (Møller et al., 2016) behandles bygningsdele i småhuses klimskærm også mht. andre forhold end fugt.

Disse publikationer har suppleret de egentlige fugtanvisninger med ny viden og flere praktiske eksempler på udførelse af bygningsdele.