LITTERATUR
Herunder gives et overblik over relevante steder, der kan findes oplysninger om fugtrelaterede forhold. Det drejer sig både om kilder, der er anvendt til udarbejdelse af denne anvisning, samt andet relevant informationsmateriale.
I det følgende er der henvist til:
Generelle publikationer, Byg-Erfa blade, offentlige bekendtgørelser og vejledninger
Hjemmesider med byggefagligt indhold
Standarder og prøvningsmetoder
Generelle publikationer
Andersen, N. E., Christensen, G., & Nielsen, F. (1993). Bygningers fugtisolering (SBi-anvisning 178). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Andersen, B., et al. (1982). Vejrdata for VVS og energi – Dansk referenceår TRY (SBi-rapport 135). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Annex 24. (1996). Final report. Volume 1: Task 1: Modelling. IEA.
Arbejdstilsynet. (1988). Bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer indeholdende syntetiske mineralfibre. (BEK nr. 344 af 09/06/1988). København.
Arfvidsson, J., Harderup, L-E., & Samuelson, I. (2017). Fukthandbok. Praktik och teori. 4. udgave. Lund: AB Svensk Byggtjänst.
Bolig- og Planstyrelsen (2018). Bygningsreglement 2018. Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer (BEK nr. 2139 af 21/12/2020). København.
Bolig- og Planstyrelsen (2018). Bygningsreglement 2018. Bekendtgørelse nr. 477 af 18/05/2011, Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts, (VEJ nr. 9458 af 28/09/2011). København.
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Branchevejledning om arbejde i krybekældre. (2021). København.
Brandt, E. (1990). Målemetoder til bygningsundersøgelser (SBi-anvisning 170). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Brandt, E. (2001). Vådrum (By og Byg Anvisning 200). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Brandt, E. (2006). Fliser på væg og gulv. København: Forlaget Tegl.
Brandt, E., Slott, O., & Johansen, B.L. (2010a). Trægulve – Lægning (TRÆ 64) (3. udg.). Lyngby: Træbranchens Oplysningsråd.
Brandt, E., Slott, O., & Johansen, B.L. (2010b). Trægulve – Valg og vedligeholdelse (TRÆ 63) Lyngby: Træbranchens Oplysningsråd.
Brandt, E., & Morelli, M. (2015). Vådrum (SBi-anvisning 252). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Brandt, E., & Faldager, I. (2015a). Afløbsinstallationer – anlæg og komponenter (SBi-anvisning 256). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Brandt, E., & Faldager, I. (2015b). Afløbsinstallationer – installationsgenstande og udførelse (SBi-anvisning 257). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Brandt, E., & Faldager, I. (2015c), Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering (SBi-anvisning 255). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Brandt, E., & Morelli, M. (2016). Småhuse – vådrum, vand- og afløbsinstallationer (SBi-anvisning 265). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Brandt, E., & Morelli, M. (2019). Tage (SBi-anvisning 273). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Brandt, E., & Morelli, M. (2021a). Praktisk udførelse af vådrum – kravtekster – indfaldskrav og udfaldskrav (SBi-anvisning 275). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Brandt, E., & Morelli, M. (2021b). Praktisk udførelse af vådrum – 4 eksempler på procesbeskrivelser (SBi-anvisning 276). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Buhl, L. (2013). Gulvvarme, Nyt Teknisk Forlag. Odense.
Bunch-Nielsen, T., & Christensen, G. (2002). Fugtspærre i murværk. København: Forlaget Tegl, Murerfagets Oplysningsråd & Tagpapbranchens Oplysningsråd.
Byg-Erfa. (2003a). Svampevækst i trækonstruktioner (BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 03 07 24). København.
Byg-Erfa. (2003b). Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger (BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 03 12 19). København.
Byg-Erfa. (2004). Trådbindere i murværk – undgå risiko for nedstyrtning (BYG-ERFA Erfaringsblad (21) 04 12 31). København.
Byg-Erfa. (2005). Skimmel i bygninger – vækstbetingelser og forebyggelse (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 05 12 31). København.
Byg-Erfa. (2007). Gulvvarme og gulvtyper – isoleringsforhold skader og gener (BYG-ERFA Erfaringsblad (43) 07 06 28). København.
Byg-Erfa. (2009). Undertage af banevarer – blafring, støjgener og utætheder (BYG-ERFA Erfaringsblad (47) 09 12 18). København.
Byg-Erfa. (2010). Udtørring af byggematerialer – forenklet metode til vurdering af udtørringstid (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 10 05 27). København.
Byg-Erfa. (2011a). Dampspærresamlinger og tætningsmidler (BYG-ERFA Erfaringsblad (39) 11 11 22). København.
Byg-Erfa. (2011b). Dryp fra tagkonstruktioner – under og lige efter byggeprocessen (BYG-ERFA Erfaringsblad (42) 11 07 18). København.
Byg-Erfa. (2012). Udtørring efter vandskade (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 12 07 23). København.
Byg-Erfa. (2013a). Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk (BYG-ERFA Erfaringsblad (21) 13 11 04). København.
Byg-Erfa. (2013b). Opfugtet betonplade i terrændæk – undersøgelse og renovering (BYG-ERFA Erfaringsblad (13) 14 12 12). København.
Byg-Erfa. (2013c). Tagkonstruktioner med lille hældning – ventilation og fugtforhold (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 13 06 05). København.
Byg-Erfa. (2015a). Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner (BYG-ERFA Erfaringsblad (39) 15 12 28). København.
Byg-Erfa. (2015b). Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger – dampspærre i klimaskærmen (BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 15 05 30). København.
Byg-Erfa. (2016a). Fugtspærrer – udførelsesdetaljer ved nybyggeri (BYG-ERFA Erfaringsblad (21) 16 09 02). København.
Byg-Erfa. (2016b). Lufttæthed i ældre bygninger – efter renovering og fornyelse (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 16 08 31). København.
Byg-Erfa. (2017). Skimmelvækst – på kolde loftflader under ældre tagterrasser (BYG-ERFA Erfaringsblad (23) 17 06 01). København.
Byg-Erfa. (2018a). Krybekældre – ombygning til terrændæk (BYG-ERFA Erfaringsblad (22) 18 12 08). København.
Byg-Erfa. (2018b). To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering (BYG-ERFA Erfaringsblad (39) 18 12 12). København.
Byg-Erfa. (2019a). Fugt i kældervægge og fundamenter – afhjælpning (BYG-ERFA Erfaringsblad (19) 20 09 23). København.
Byg-Erfa. (2019b). Fugt i kældervægge og fundamenter – årsager (BYG-ERFA Erfaringsblad (19) 20 09 22). København.
Byg-Erfa. (2019c). Omfangsdræn – ved enfamiliehuse og småhuse (BYG-ERFA Erfaringsblad (50) 19 12 13). København.
Byg-Erfa. (2019d). Revner i hjørner ved skalmure pga. temperatur- og fugtbevægelser (BYG-ERFA Erfaringsblad (21) 19 04 03). København.
Byg-Erfa. (2019e). Skader på gulve med EPS-tilslag (EPS-beton) (BYG-ERFA Erfaringsblad (43) 19 10 31). København.
Byg-Erfa. (2020a). Bygningers lufttæthed (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 20 04 27). København.
Byg-Erfa. (2020b). Sålbænke i murværk (BYG-ERFA Erfaringsblad (31) 20 04 28). København.
Byg-Erfa. (2020c). Vinduesmontering i skalmure (BYG-ERFA Erfaringsblad (31) 20 04 29). København.
Byg-Erfa. (2021a). Angreb af almindelig borebille (BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 21 11 22). København.
Byg-Erfa. (2021b). Brandforhold for udvendige lette beklædninger og regnskærme (BYG-ERFA Erfaringsblad (21) 21 06 14). København.
Byg-Erfa. (2021c). Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum (BYG-ERFA Erfaringsblad (37) 21 06 15). København.
Byg-Erfa. (2021d). Fugtmåling i beton og murværk (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 21 06 16). København.
Byg-Erfa. (2021e). Fugtmåling i træ og tagkonstruktioner (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 21 06 17). København.
Byg-Erfa. (2021f). Kondens på tagplader – af metal, plast og malede træmaterialer (BYG-ERFA Erfaringsblad (47) 11 07 20). København.
Byg-Erfa. (2021g). Tyndpudset murværk – risiko for skader (BYG-ERFA Erfaringsblad (21) 22 08 20). København.
Byg-Erfa. (2021h). Utætheder i klimaskærmen – måling, lokalisering og vurdering (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 21 02 06). København.
Byg-Erfa. (2022a). Banevareundertage – udførelse (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 22 12 18). København.
Byg-Erfa. (2022b). Bekæmpelse af biller i svampeangrebet træ (BYG-ERFA Erfaringsblad (29) 22 04 24). København.
Byg-Erfa. (2022c). Fugesvigt og udskiftning af fuger omkring vinduer og døre (BYG-ERFA Erfaringsblad (41) 22 08 16). København.
Byg-Erfa. (2022d). Indvendig efterisolering af murværk (BYG-ERFA Erfaringsblad (31) 22 08 17). København.
Byg-Erfa. (2022e). Salte i murværk (BYG-ERFA Erfaringsblad (21) 22 04 22). København.
Byg-Erfa. (2022f). Undertage – projektering (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 22 12 17). København.
Byg-Erfa. (2022g). Utætte fuger omkring vinduer og døre (BYG-ERFA Erfaringsblad (41) 22 08 15). København.
Chorkendorf, I., & Niemantsverdriet, J.W. (2002). Concept of modern catalysis and kinetics. Weinheim: Wiley-VCH.
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2007). Undertage – sikring mod brandspredning (DBI vejledning 36). København.
Dansk Byggeri. (2007a). Hvor går grænsen? Beton – in situ, elementer og montage: Tolerancer og kontrolmetoder. København.
Dansk Byggeri. (2007b). Hvor går grænsen? Elementer af klinkerbeton: Tolerancer og overfladespecifikationer. København.
Dansk Byggeri. (2007c). Hvor går grænsen? Malerfaget: Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder. København.
Dansk Byggeri. (2007d). Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader: Tolerancer og overfladespecifikationer. København.
Dansk Standard. (1993). Norm for dræning af bygværker mv. (DS 436:1993). Charlottenlund.
Dansk Standard. (1997). Bestemmelse af fugtindhold i porebeton (DS/EN 1353:1997). Charlottenlund.
Dansk Standard. (1999a). Prøvningsmetoder for byggesten til murværk. Del 10: Bestemmelse af fugtindholdet i byggesten af kalksandsten og porebeton (DS/EN 772-10). Charlottenlund.
Dansk Standard. (1999b). Termisk isolering i byggeriet: Produkter. Bestemmelse af vanddamptransmissionsegenskaber (DS/EN ISO 12086: 1999). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2000a). Byggematerialers hygrotermiske ydeevne. Bestemmelse af fugtindhold ved tørring ved forhøjet temperatur (DS/EN ISO 12570:2000). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2000b). Fleksible membraner til fugtisolering – Bitumen-, plast- og gummimembraner til fugtisolering af tage – Bestemmelse af vanddamp-diffusionsegenskaber (DS/EN 1931, 2000a). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2002-2005). Fugtindhold af et stykke savet træ. Del 1. Bestemmelse ved ovntørremetode (DS/EN 13183-1: 2002). Del 2. Bestemmelse ved elektrisk modstandsmetode (DS/EN 13183-2:2002). Del 3. Bestemmelse ved kapacitiv metode (DS/EN 13183-3:2005). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2007a). Byggekomponenters og byggeelementers hygrotermiske ydeevne: Vurdering af fugttransport ved numerisk simulation (DS/EN 15026:2007). Charlottenlund.
Dansk Standard (2007b). Eurocode 6: Murværkskonstruktioner – Del 2: Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk (DS/EN 1996-2:2007). Charlottenlund.
Dansk Standard (2007c), Fleksible membraner til fugtisolering – Bitumenmembraner til fugtisolering – Definitioner og karakteristika (DS/EN 14967/ZA:2007). Charlottenlund.
Dansk Standard (2007d). Holdbarhed af træ og træbaserede produkter – Kemisk beskyttet massivt træ – Del 1: Klassifikation af træbeskyttelsesmidlets indtrængning og optagelse (DS/EN 351-1:2007). Charlottenlund.
Dansk Standard (2008). Byggematerialer og -produkter – Hygrotermiske egenskaber – Tabeldesignværdier og procedurer til bestemmelse af termiske deklarerede værdier og termiske designværdier (DS/EN ISO 10456:2008). Charlottenlund.
Dansk Standard (2009). Trækonstruktioner – Præfabrikerede vægge, gulve og tagelementer – Del 1: Produktkrav (DS/INF prEN 14732-1:2009). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2010a). Eurocode 5: Trækonstruktioner – Del 1-2 (DS/EN 1995-1-2/AC:2010). Charlottenlund.
Dansk Standard (2010b). Fleksible membraner til fugtisolering – Armerede bitumenmembraner til fugtisolering af betondæk på broer og andre trafikerede betonarealer – Definitioner og karakteristika (DS/EN 14695:2010). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2010c). Fleksible membraner til fugtisolering: Definitioner og karakteristika for underlag. Del 1: Underlag til diskontinuerlig tagdækning (DS/EN 13859-1:2010). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2011). Beregning af bygningers varmetab (DS 418:2011) + Till.1:2020. Charlottenlund.
Dansk Standard. (2012a). Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af stive ledninger af beton mv. i jord (DS 437:2012). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2012b). Norm for etablering af ledningsanlæg i jord (DS 475, 2012). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2012c). Dansk Ingeniørforenings norm for lægning af fleksible ledninger af plast i jord. (DS 430, 2012). Charlottenlund.
Dansk Standard (2013a). Beton – Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse (DS/EN 206:2013+A2:2021). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2013b). Byggekomponenter og -elementers hygrotermiske ydeevne: Indvendig overfladetemperatur for at undgå kritisk overflade- og mellemrumskondens – Beregningsmetode (DS/EN ISO 13788:2013). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2013c). DS/EN 13707:2013, Fleksible membraner til fugtisolering – Forstærket tagpap – Definitioner og egenskaber. Charlottenlund.
Dansk Standard. (2013d). Fleksible membraner til fugtisolering: Dampspærrer af plast og gummi. Definitioner og karakteristika (DS/EN 13984:2013). Charlottenlund.
Dansk Standard (2013e). Polymermodificerede bituminøse tætte belægninger til fugtisolering – Definitioner (DS/EN 15814:2015 + A2:2015). Charlottenlund.
Dansk Standard. (2013f). Termisk isolering af tekniske installationer (DS52:2013+Ret.1+Till.1:2020:2013). Charlottenlund.
Dansk Standard (2013g). Træbaserede plader – Ydeevnekarakteristika og krav til bærende plader til brug i gulve, vægge og tage (DS/EN 12871:2013). Charlottenlund.
Dansk Standard (2014a). Fleksible membraner til fugtisolering – Definitioner og karakteristika for underlag – Del 1: Underlag til diskontinuerlig tagdækning. (DS/EN 13859-1, 2014). København.
Dansk Standard. (2014b). Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning (DS 440:2014). København.
Dansk Standard. (2016a). Byggematerialers og -produkters hygrotermiske ydeevne: Bestemmelse af vanddamptransmissionsegenskaber (DS/EN ISO 12572:2016). København.
Dansk Standard. (2016b). Vinduer og døre – Lufttæthed – Prøvningsmetode, (DS/EN 1026:2016). København.
Dansk Standard. (2016c). Vinduer og døre – Vandtæthed – Prøvningsmetode (DS/EN 1027:2016). København.
Dansk Standard. (2017). Fleksible membraner til fugtisolering – Fugtisolerende plast og gummimembraner inkl. plast og gummimembraner til kældertanke – Definitioner og karakteristika. (DS/EN 13967:2012+A1:2017). København.
Dansk Standard. (2018). Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter. (DS/EN 13369:2018). København.
Dansk Standard (2020). Afløbsinstallationer, (DS 432:2020). København.
Dansk Vindues Verifikations tekniske bestemmelser (2020), 7. udgave, rev. 8, oktober 2020.
Erhvervs- og Byggestyrelsen (2006). Bekendtgørelse nr. 995 af 6. oktober 2006 om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts (bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, vinterbekendtgørelsen). København.
Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Bygherrevejledning – Forskrifter og generelle retningslinjer for offentlig byggevirksomhed. København.
Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011). Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke. København.
Forsén, H., & Tarvainen, V. (2000). Accuracy and functionallity of hand held wood moisture content meters (VTT publication 420). Espoo: Technical Research Center for Finland.
Geving, S., & Thue, J.V. (2002). Fukt i bygninger. Oslo: NBI.
Ginnerup, S., & Brandt, E. (2019). Niveaufri adgang under hensyntagen til forventede klimaændringer (SBi 2015:19). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Glasindustrien (2011). Monteringsanvisningen.
Gotfredsen F., & Nielsen, A. (1997). Bygningsmaterialer: Grundlæggende egenskaber. Lyngby: Polyteknisk Forlag.
Gravesen, S. (red.), Nielsen, P.A. (red.), & Valbjørn, O. (red.) (2002). Forskningsprogrammet ”Skimmelsvampe i bygninger”. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Hansen, E.J.d.P. (red.). (2020). Anvisning om bygningsreglement (2. udg.) (SBi-anvisning 272). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Hansen, K. Kielsgaard. (1986). Sorption isotherms: A catalogue (Technical report 162/86). Lyngby: Technical University of Denmark, Dept. of Civil Engineering, Building Materials Laboratory.
Hansen, P. Freiesleben. (1995). Materialefysik for bygningsingeniører: Beregningsgrundlag (SBi anvisning 183). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Hansen, T., et al. (2021). Trykprøvning af bygninger – Del 1 Baggrund. Taastrup: Teknologisk Institut.
Herholdt, A.D. (red.), Nepper-Christensen, P. (red.), & Justesen, C.F.P. (red.). (1985). Betonbogen. Aalborg: Aalborg Portland.
Hukka, A., & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, 33(6), 475-485.
Jensen, B. (2001). Træbeskyttelse (TRÆ 46). Træbranchens Oplysningsråd.
Johansen, B.L. (2020). Undertage (TRÆ 54). Lyngby: Træinformation.
Johansen, B.L. (2021). Træfacader (TRÆ 55). Lyngby: Træinformation.
Johansson, P., et al. (2005). Kritiskt fukttillstånd för mikrobiell tillväxt på byggmaterial – kunskapssammanfattning (SP Rapport 2005:11). Borås: SP Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut.
Koch, A.P., & Nielsen, P.A. (2003). Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (By og Byg Anvisning 205). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Miljøstyrelsen. (2005). Rotter: Lovgivning, bekæmpelse og forebyggelse (Vejledning nr. 1). København.
Miljøstyrelsen (2019). Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2019 (Miljøprojekt nr. 2086). København.
Munch-Andersen, J. (2008a). Efterisolering af etageboliger (SBi-anvisning 221). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Munch-Andersen, J. (2008b). Træskelethuse (TRÆ 56). Lyngby: Træinformation.
Møller, E.B. (red.). (2010). Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Møller, E.B. (2012a). Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger (SBi-anvisning 240). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Møller, E.B. (2012b). Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning (SBi-anvisning 239). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Møller, E.B. et al. (2016). Småhuse – klimaskærmen (SBi-anvisning 267). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Murerfagets Oplysningsråd. (2021). Oplægning af tegltage (Tegl 36). København: Murerfagets Oplysningsråd.
Nicolajsen, A., & Rasmussen, T.V. (2013). Klimaskærmens lufttæthed (SBi- anvisning 214, 2. udg.). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Pagh, M., et al. (1976). Korrosionsforebyggelse i boligbyggeriets konstruktioner (SBi-anvisning 104). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Rasmussen, T.V. (2015). Radonsikring af nye bygninger (SBi-anvisning 233). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Rode, C. (1991). Description of the model MATCH. Theoretical background, equations. T1-DK-91-01. In IEA.
Rode, C. (1998). Fugttransport (Forelæsningsnotat 64040). Lyngby, DTU, Institut for Bygninger og Energi.
Sedlbauer, K. (2001). Vorhersagen von Schimmelpilzbildung auf und in Bauteilen. Stuttgart: Lehrstuhl für Bauphysik.
Sigbrand, L., & Jensen, P.H. (2008). Tilgængelige boliger (SBi-anvisning 222). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Simonsen, G., Vesterløkke, M., & Brendstrup, J., (2012). Standsning af grundfugt I ældre ejendomme, Grundejernes Investeringsfond.
Thrane, U., et al. (2020). Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering (SBi-anvisning 274). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Thomassen, T. (1995). Træ og træmaterialer. Taastrup: Teknologisk Institut.
Tolstoy, N. (1993). Fuktmätningar i svenska hem: Lagom fuktnivå bäst för bostaden. Byggforskning, (5), 31-33.
Trafik- og Byggestyrelsen (2016). Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. København.
Valbjørn, O. (2003). Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning 204). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Wang, P.G., Scharling, M., Nielsen, K.P., Wittchen, K.B., & Kern-Hansen, C. (2013). DMI Teknisk rapport 13-19,
2001-2010 Danish Design Reference Year.
https://www.dmi.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/TR/2013/TR13-19.pdf.
Zachariassen, H., Brandt, A., & Kjær, A. (1993). SBi-anvisning 177, Facadefuger. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.
Aagaard, N-J., et al. (2014). Granskning af byggeprojekter - Planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern granskning (SBi-anvisning 246). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Hjemmesider med byggefagligt indhold
Prøvningsmetoder
ASTM F2170-19a, Standard Test Method for Determining Relative Humidity in Concrete Floor Slabs Using in situ Probes
EAD 040083-00-0404, External thermal insulation composite systems (ETICS) with renderings
Nordtest. (1986). Building materials, wood: Moisture content (NT Build 302). Espoo.
Nordtest. (1988a). Bricks and masonry blocks: Moisture content (NT Build 333). Espoo.
Nordtest. (1988b). Relative air humidity: Calibration of electrical instruments (NT Build 340). Espoo.
Nordtest. (1993). Moisture content in wood determined by means of built-in wooden probes (NT Build 420). Espoo.
Nordtest. (1995). Concrete, hardened: Relative humidity measured in drilled holes (NT Build 439). Espoo.
Nordtest. (1996a). Building materials: Degree of capillary saturation (NT Build 472). Espoo.
Nordtest. (1996b). Relative humidity: Using electrical instruments with hygroscopic sensors (NT Build 475). Espoo.
Nordtest. (1999). Concrete hardened: Self desiccation (NT Build 490). Espoo.