6 fugtundersøgelser
En meget stor andel af skaderne i byggeriet skyldes fugt/vand. Derfor er det vigtigt at foretage undersøgelser af fugtforhold i materialer og bygningsdele på relevante tidspunkter. Dette kan fx være ved ejerskifte, ved femårs-gennemgange, før renovering og ved skadesundersøgelse. Formålet med fugtundersøgelser er typisk at registrere og vurdere en bygnings tilstand, herunder at afdække eventuelle fugtrelaterede skader eller risikobehæftede forhold.
Fugtundersøgelser kan typisk forekomme i følgende situationer:
Modtagekontrol af materialer – kontrol af, om fugtindholdet er acceptabelt, fx som led i kvalitetssikring på bygninger under opførelse.
Kontrol af udtørring – herunder af byggefugt, fx for at undersøge, om en bygningsdel er tørret tilstrækkeligt ud til, at der kan udføres overfladebehandling.
Kontrol af underlag inden videre belægning eller behandling, fx lægning af gulve eller malebehandling.
Lokalisering af fugtkilder – ved fugtskader.
Kontrol af fugtforhold i eksisterende konstruktioner, fx ved periodisk gennemgang af en bygning i forbindelse med systematisk vedligehold eller før renovering.
Logning af fugt for at følge udviklingen i fugtforhold i bygninger og/eller i konstruktioner.
Undersøgelse af indeklimaproblemer.
Som afslutning på en fugtundersøgelse vil der typisk blive givet forslag til, hvordan eventuelle skader eller risikobetonede forhold kan udbedres/ændres.
Ved egentlige skader, som skyldes vand eller fugt, er det vigtigt, at undersøgelsen foretages hurtigt, så årsagen kan findes og elimineres, inden skaden bliver kritisk og eventuelt medfører følgeskader.
Typiske fugtproblemer kan fx omfatte:
Indtrængning af vand gennem utætheder, fx gennem tagdækninger eller kældervægge – vandindtrængning kan medføre ødelæggelse af bygningen selv og desuden af inventar, maskiner eller udstyr.
Fugtophobning i konstruktioner, fx i ydervægge, kan medføre reduktion af varmeisoleringsevne og (skimmel)svampevækst.
I mange tilfælde kan en visuel besigtigelse afsløre, om der er eller har været skadelig opfugtning. Typiske tegn på opfugtning er fugtskjolder på murværk, vægge og lofter, vådt eller nedbrudt træværk, skimmelvækst eller indskrumpet træ.
Der er altså ikke altid behov for måling i forbindelse med fugtskader. Det skal også bemærkes, at der i mange tilfælde kan være sket skader, fx nedbrydning af lim eller skimmelvækst, selvom der ikke mere er fugt til stede. Nedbrudt materiale eller skimmel på overflader forsvinder ikke, selvom fugtpåvirkningen ophører.
Ved fugtskader skal kilden til opfugtningen som hovedregel findes og elimineres for at undgå yderligere skader. Fx gælder det for skimmelsvampe, at væksten ophører, hvis fugten forsvinder, men sporerne overlever og kan starte et nyt angreb, hvis der sker opfugtning igen.
Renoverings- eller efterisoleringsarbejder
Ved renoverings- eller efterisoleringsarbejder er det vigtigt at undersøge bygningen, inden arbejdet sættes i gang, for at få et klart billede af bygningens tilstand, energiforhold og årsagen til eventuelle svigt. Informationerne fra undersøgelsen bruges også som baggrund for beslutninger om, hvad der skal udføres af arbejder, og hvordan de skal gribes an.
Renovering kombineres ofte med en energirenovering. Ved ombygning og andre forandringer i bygninger kræver BR18, at rentable energibesparelser gennemføres. Bestemmelserne gælder fx isolering af ydervægge, gulve, tagkonstruktioner og vinduer. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. Mindre reparationer, fx malebehandling, pudsning af facader eller udbedring af utætheder i tagdækningen, udløser ikke krav om gennemførelse af rentable energibesparelser.
Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal rentable energibesparelser gennemføres, fx i forbindelse med udskiftning af facadepartier, udførelse af ny tagkonstruktion eller udskiftning af vinduer.
Kravene bortfalder, hvis arbejderne ikke kan gennemføres uden uforholdsmæssigt store meromkostninger eller på fugtteknisk forsvarlig måde. Der skal dog altid isoleres til et niveau, som er økonomisk rentabelt og kan ske uden risiko for skader.
Kirker, fredede og i særlig grad bevaringsværdige bygninger er undtaget fra bestemmelserne.
6.1 Fremgangsmåde
For at sikre, at alle relevante forhold identificeres, er det vigtigt, at gennemgang af bygningen, bygningsdelen, materialet mv. sker systematisk. Herunder er det vigtigt, at der skaffes et godt grundlag at træffe beslutninger på, typisk er dette oplysninger om det, der skal undersøges, fx tegninger og beskrivelser.
6.1.1 Oplysninger om bygning, bygningsdel mv.
For at få det bedst mulige udbytte af en fugtundersøgelse må man fremskaffe og udnytte så mange oplysninger som nødvendigt om det, der skal undersøges, fx bygning, bygningsdel eller materiale. Det sikrer også, at der kan vælges de mest hensigtsmæssige undersøgelsesmetoder og de bedst egnede instrumenter.
Nogle typiske oplysninger, der kan være brug for, er:
Navn, adresse, telefonnumre og mailadresser på kontaktpersoner
Bygningens beliggenhed, orientering og omgivelser
Bygningens brug
Tidspunkt for udførelse af til- og ombygninger
Bygningens brug før og nu
Tegningsmateriale og beskrivelser (som bygget) – også fra til- og ombygninger
Datablade for anvendte materialer mv.
Ved skadesundersøgelser kan der også være behov for at vide:
Hvor skete skaden?
Hvornår skete den – herunder årstid og vejrforhold?
Hvordan viste den sig?
Hvordan har skaden udviklet sig med tiden?
Er der foretaget afhjælpende foranstaltninger – i givet fald hvilke? Har det hjulpet?
Hvor længe har der været tegn på skader/problemer?
Eventuelle tidligere fugtskader og udbedringsarbejder
En fugtundersøgelse kan – afhængigt af formålet – fx foretages:
Som en gennemgang med det formål at finde eventuelle fugtskader eller fugtkritiske konstruktioner.
Efter en forud lavet plan, fx i forbindelse med undersøgelse af fugtforhold i byggefasen, hvor det i forvejen er planlagt, hvad der skal måles, med hvilke mellemrum og med hvilket instrument.
En klart afgrænset opgave, fx ved skadesundersøgelser i forbindelse med opfugtning af en tagkonstruktion.
I de to sidste tilfælde er besigtigelse og eventuelle måleinstrumenter afgrænset til dem, som er relevante for det aktuelle forhold.
I nogle tilfælde vil det ved en indledende undersøgelse blot blive konstateret, at der er tegn på skader, mens det overlades til personer med specialkundskab at foretage videre undersøgelser. Dette vil fx ofte være tilfældet ved råd- og svampeskader.
Ved råd- og svampeskader er det vigtigt, at undersøgelsen gennemføres af erfarne personer, som har indsigt i den relevante mikrobiologi og også gerne har byggeteknisk/bygningsfysisk indsigt.
6.1.2 Besigtigelse – forundersøgelse
Normalt indledes en fugtundersøgelse med en besigtigelse (visuel gennemgang) af det, der skal undersøges, fx bygningen, bygningsdelene eller materialerne. Forundersøgelsen foretages normalt uden særligt måleudstyr eller -instrumenter, men der kan være behov for nogle enkle hjælpemidler til opmåling, simpel fugtmåling, registrering mv., som anført i tabel 15. Besigtigelsen skal primært bruges til at danne et første indtryk af forholdene, og som baggrund for vurdering af, hvordan eventuelt videre undersøgelse skal gribes an.
Hvis der i forvejen er godt kendskab til det, der skal undersøges, er det naturligvis muligt i forvejen at planlægge, hvad der skal foretages af målinger og detailundersøgelser. Man skal dog være opmærksom på, at der i så fald er risiko for, at tingene i virkeligheden er anderledes, end man havde forestillet sig.
Tabel 15. Enkle hjælpemidler til fugtundersøgelser.
Ved besigtigelse eller periodevis tilstandsregistrering skal der især ses efter tegn på opfugtning, fx fugtskjolder på gesimser eller vægge eller synlige tegn på råd, svampeangreb eller skimmelvækst. Der skal være særligt fokus på forhold, som i forvejen er oplyst at volde problemer i den aktuelle bygning, fx utætheder i klimaskærmen. Tilsvarende skal der være opmærksomhed på konstruktioner og detaljer, som erfaringsmæssigt er udsat for fugtskader, fx træbjælker i krybekældre, skotrender på tage og skeletvægge i badeværelser.
6.1.3 Svampevækst
Angreb af trænedbrydende/-ødelæggende svampe er en hyppig følge af opfugtning, og den træffes i stort set alle bygningsdele, der indeholder organisk/træbaseret materiale, se afsnit 4.5,
Råd og trænedbrydende svampe. Årsagerne til opfugtning og dermed svampevækst og nedbrydning af træ er typisk:
Mange skader kan derfor undgås ved at sørge for at vedligeholde bygninger og installationer suppleret med jævnlig tilstandsregistrering, som følges op af nødvendige udbedringer (behovsstyret vedligehold).
Råd og trænedbrydende svampe
Normalt skal fugtindholdet (i træ) være over 20 %, svarende til ligevægt med en relativ luftfugtighed på 87 % og temperaturen samtidig passende høj, før der sker (ny)angreb af trænedbrydende svampe. Genopblussen af tidligere angrebet træbaseret materiale kan allerede ske ved ca. 15 % træfugtindhold. Svampene kræver desuden næring, dvs. organisk materiale, og ilt for at vokse. Der skelnes normalt mellem rådangreb, som er langsomt voksende svampeangreb og egentlige svampeangreb, som breder sig hurtigt.
Angreb af råd vil typisk ikke være dækket af forsikringen, da det betragtes som en følge af manglende vedligehold.
Skimmelvækst
Skimmelvækst nedbryder ikke materialerne, men giver indeklimaproblemer. Skimmelvækst fordrer ligesom de trænedbrydende svampe fugtige omgivelser, men væksten begynder ved lidt lavere fugtindhold end for de trænedbrydende svampe, se afsnit 4.6,
Skimmelvækst. Normalt kræves, at materialer og bygningsdele skal være i ligevægt med luft med RF på højst 75 % for at undgå skimmelvækst. Der henvises til SBi-anvisning 274,
Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering (Thrane et al., 2020) for yderligere information om skimmelvækst.
Angreb af trænedbrydende svampe i bygningen kan ofte afsløres, fordi de har nogle karakteristiske årsager eller følger, som man forholdsvis nemt kan konstatere:
Vådt træværk i tagkonstruktioner, etageadskillelser etc. giver gode vækstbetingelser og dermed risiko for angreb af trænedbrydende svampe og insekter.
Fugtskjolder på murværk, vægge og lofter indikerer, at der kan være opfugtning/gode vækstbetingelser for svampe, og dermed også risiko for et svampeangreb.
Nedbrudt eller indskrumpet træværk, fx nedbrudte fodlister, paneler, bjælker og vindueskarme, er et tydeligt tegn på svampeangreb.
Nogle svampe (herunder skimmelsvampe) afgiver en karakteristisk muglugt (som fx kendes fra gamle fugtige kældre eller uopvarmede sommerhuse).
6.1.4 Årsager til skader
I det følgende gennemgås en række bygningsdele, hvorunder nogle hyppige skader og skadesårsager beskrives. Desuden omtales nogle bygningsdele og detaljer, som det ofte er værd at besigtige, fordi de enten kan give indikationer om opfugtning eller være udsatte for skader. Det følgende kan bruges som hjælp dels i forbindelse med husbesigtigelser eller tilstandsregistrering gennemført i forbindelse med systematisk vedligehold, dels ved en dyberegående bygningsundersøgelse.
Tag
En hyppig årsag til skader er vand, som udefra er trængt gennem utætheder. Besigtigelse udefra skal derfor især fokusere på utætheder i tagdækningen, herunder med fokus på detaljer, fx defekte inddækninger ved skorstene, kviste, ovenlys, tagvinduer, skotrender samt afløbsbrønde i flade tage.
Opfugtning af tagkonstruktioner kan også ske pga. fugtig rumluft, som indefra trænger op i tagkonstruktionen, hvor den kan føre til opfugtning, hvis den ikke bortventileres. Årsagen hertil er typisk utætheder omkring gennemføringer eller defekt dampspærre, ofte i kombination med utilstrækkelig ventilation.
Typiske tegn på opfugtning er fugtskjolder, fx på skråvægge eller kviste, spær (især gavlspær), indmurede trempelkonstruktioner, bjælkeender med vederlag i murkrone og undersiden af fodrem.
Følgende punkter kan indgå i en fugtundersøgelse:
Har taget det foreskrevne minimumsfald (afhængigt af tagdækning)?
Har tagsten/-plader korrekte overlæg både vandret og lodret?
Er tagdækningen intakt og tæt uden uventede tegn på nedbrydning?
Er taget korrekt ventileret (afhængigt af udførelsestidspunktet)? Herunder også ventilation af eventuelt undertag (både over og under undertaget)?
Er eventuelle diffusionsåbne undertage monteret, så der er ‘beskeden ventilation’ i spidslofter og store skunkrum?
Er organiske/træbaserede materialer i tagrum tørre og uden fugtskjolder?
Er flade tage skannet og fundet uden skadelig fugt?
Er der sikret vandafledning fra eventuelt undertag – normalt til tagrende, men for mindre bygninger også muligt til det fri bag tagrende?
Er gennemføringer og inddækninger i tagdækningen mod skorstene mv. tætte og intakte?
Er inddækningshøjder tilstrækkelige, typisk 150 mm.
Er der tilstrækkelig afstand mellem inddækninger til, at arbejdet kan forventes at være udført korrekt?
Er gennemføringer og inddækninger i undertaget udført korrekt og vandtæt?
Er vindskeder, sternbrædder mv. i god stand uden tegn på nedbrydning af råd eller svamp?
Er eventuelle fugebånd/understrygning intakt?
Er understrygning sket med PUR-skum – kan medføre risiko for fugtskader?
Facader/murværk
Opfugtning af facader udefra skyldes normalt defekter i facaden, fx utætte fuger eller revner i murværk. Besigtigelse udefra skal derfor især rettes mod revner, sprækker eller andre defekter, herunder nedbrudt fugemørtel i murede facader – især i de øverste etager med ringe murtykkelse. Der bør være fokus på detaljer, fx dårligt projekterede og udførte sålbænke, inddækninger og fuger, samt skader på fuger og inddækninger omkring karnapper og altaner, hvor facaden er gennembrudt. Utætheder i facaden kan medføre opfugtning af etageadskillelsen indenfor.
Følgende punkter kan indgå i en fugtundersøgelse:
Er der revner og dårlige fuger i ældre murede facader? Utætheder medfører risiko for opfugtning og dermed angreb af svamp – især i de øverste etager, hvor der er ringe murtykkelse og udsat placering af træværk, og ved fremspring på facaden, hvor vandet ikke så let ledes væk, fx gesimser og karnapper.
Er der tegn på vandindtrængning/opfugtning, fx fugtskjolder, algevækst, saltudfældning, løs puds, løst tapet eller synlig skimmelvækst?
Er der fugtspærre/murpap og er sokkelpudsen afbrudt ved murpappen, så der ikke er fugt lige over fundamentet?
Er mørtelfuger intakte – også særligt udsatte steder tæt på terræn eller på den øverste del af facaderne ved huse uden udhæng?
Er der afskalning af puds eller maling, som kan skyldes saltindhold i væggen? Salt kan også medføre, at tegl forvitrer (brændhuden skaller af).
Er der afskalning af overfladebehandling, fx puds eller maling, som kan skyldes fugttransport indefra kombineret med, at malingen er diffusionstæt (eventuelt pga. mange lag maling)?
Er der synlige sætningsskader eller svindrevner, fx revner i ydervægge? Revner medfører risiko for indtrængning af vand. Tilsvarende ses ved murede overgavle og trempler, der ‘hælder’ ind eller ud som følge af manglende afstivning mod tagkonstruktion.
Er der bindingsværksvægge med skjult bindingsværk (som er pudset over)? Bindingsværk er følsomt over for fugtpåvirkning, fordi træet får dimensionsændringer som følge af ændringer i fugtindhold, hvilket kan medføre revner og indtrængning af fugt.
Er der revner ved overliggere pga. korrosion? Rusten fylder mere end jernet og kan medføre revner og deraf følgende vandindtrængning. Deformation i muroverliggere viser sig ofte som en bred (udbedret) mørtelfuge mellem første og andet skifte.
Er eventuelle afvandingsrør fra afvandingsrender over vinduer/døre til ydersiden af facaden rene?
Er der indvendig efterisolering af tunge ydervægge, som betyder, at væggenes inderside ikke kan besigtiges? Efterisolering kan skjule fugt og skimmelvækst på den oprindelige inderside af ydervæggen. Dampspærren i den indvendige efterisolering skal være tæt, og ydervæggen skal være tæt over for nedbør.
Er der nedbrydning af træ, som er afsluttet (for) tæt mod terræn?
Er træbeklædninger udført med skrå afskæring/drypkant ved sokkel og anden afslutning, så vand kan løbe af?
Er der puds på en let facade? Dette kan medføre risiko for fugtskader, fordi fugt, der måtte trænge ind ved revner, fx omkring vinduer, vanskeligt kan tørre ud.
Er fuger i facaden – herunder omkring vinduer og døre – intakte uden tegn på nedbrydning eller utætheder?
Hvis der er anvendt glasfacader, er der så anvendt systemløsning med dokumentation for vand- og lufttæthed?
Etageadskillelser
I etageadskillelser ses opfugtning især omkring vådrum og under køkkenvaske. Desuden ses opfugtning ud for utætte tagnedløb og ved altaner og terrasser, hvor utætheder i membran – ofte i kombination med manglende fald mod afløb – har medført opfugtning af konstruktionen. Besigtigelse skal især rettes mod fugtskjolder.
Kældre
Der er ofte fugtproblemer i kældre, fordi ydervægge og gulv udsættes for fugtpåvirkning både inde- og udefra.
Både de anvendte materialer og byggeskikken i ældre kældre – især grundmurede konstruktioner direkte på jord uden fugtspærre – forårsager ofte opfugtning, herunder opstigning af grundfugt.
Ved fugtundersøgelse skal opmærksomheden især rettes mod fugtskjolder, muglugt, skimmelvækst, saltudfældning, afskallende maling eller puds og andre tegn på opfugtning.
Følgende punkter kan indgå i en fugtundersøgelse:
Er der revner i kældervægge – også udvendig i sokler? Revner kan medføre risiko for vandindtrængning.
Har terrænet fald væk fra huset?
Er eventuel udvendig isolering afsluttet tæt mod bygning foroven, så vand ikke kan trænge ‘bag om’ isoleringen?
Fungerer eventuelt dræn? Defekt dræn kan forværre fugtbelastningen på kælderens yderside.
Er der tilstrækkelig ventilation – og eventuelt mulighed for opvarmning om sommeren for at undgå afkøling af ventilationsluft?
Er der efterisoleret indvendig? Indvendig efterisolering medfører risiko for skimmelvækst på den oprindelige vægs inderside, og at fugt i væggen stiger højere op end tidligere, fordi den ikke har mulighed for at fordampe. Om muligt måles fugtindhold i indmurede bjælkeender etc.
Er der sat (træ)paneler op på kældervæggene, eller er der malet med diffusionstæt maling? Det medfører samme problemer som ved indvendig efterisolering.
Er der synlige tegn på opfugtning, fx skjolder eller synlig skimmelvækst?
Terrændæk og krybekældre
Opfugtning af kryberum og terrændæk kan skyldes opstigende grundfugt fra jorden på grund af manglende kapillarbrydende lag eller forkert placering af fugt- eller dampspærre.
Følgende punkter kan indgå i en fugtundersøgelse:
Er der revner i fundament/sokkel? Revner kan medføre risiko for vandindtrængning.
Har terrænet fald væk fra huset?
Fungerer eventuelt dræn? Defekt dræn kan forværre fugtbelastningen på konstruktionens yderside.
Er kold krybekælder ventileret korrekt – tilstrækkeligt antal, placering og størrelse af ventilationsåbninger? Opfugtning kan skyldes mangelfuld ventilation som følge af for få ventilationsåbninger.
Er eventuel efterisolering af kold krybekælder sket, så det ikke medfører øget RF i krybekælderen, fx uden at ventilation er forringet, og uden at temperaturen i krybekælderen er sænket?
Er der tegn på, at der er uisolerede varmerør, fx problemer langs linjer på gulvet?
Er der tegn på opfugtning nedefra, fx ‘vaskebræt’ af gulvbrædder? Problemer kan skyldes fugtoptrængning nedefra eller for tykke isoleringslag over fugtspærren.
Er der sætninger i gulvet, fx som følge af nedbrydning af træ i bjælkelaget?
I kolde tilgængelige kryberum undersøges, om der er tegn på opfugtning, fx højt fugtindhold i bjælkelag, fugtskjolder, synlig skimmel- og svampevækst eller muglugt.
Tagrender, nedløbsrør og kloakker
Defekte tagrender og utætte nedløbsrør kan forøge vandbelastningen på bygningen og kan derved forårsage store skader på tag og facader. Det undersøges, om der er utætheder, og om tagrender og nedløbsrør er renset, så de fungerer korrekt.
Hvis der er mistanke om, at der er utætheder i kloakker, bør der foretages en kloakundersøgelse med TV-inspektion.
Trapper
Det undersøges, om der er sket opfugtning af paneler eller trappevanger, der støder op til fugtige vægge – ydervægge eller vægge mod vådrum. Opfugtning kan medføre (skimmel)svampeangreb.
Udvendige kældertrapper bør også undersøges, da de ofte giver anledning til problemer med indtrængning af vand i kældervægge og desuden kan lede vand ned i kælderskakten – her bør det kunne afledes, fx til afløb eller faskine.
Badeværelser
Ved undersøgelse af badeværelser fokuseres på de detaljer, hvor der er størst risiko for utætheder og vandindtrængning.
Følgende punkter kan indgå i en fugtundersøgelse:
Er der revner i belægninger, som kan skyldes fugtbetingede bevægelser i underlaget? Her kan både være tale om gennemgående revner i terrazzo- og flisebelægninger eller sprængte svejsefuger i pvc-belægninger.
Er tilslutning til gulvafløb udført korrekt i niveau med gulvoverfladen? Gamle afløb må ikke forhøjes og skal passe til den anvendte gulvbelægning. Hvis afløbet er forhøjet, fx med forhøjelsesrammer, er der risiko for, at vand ved opstuvning kan trænge ind i gulvkonstruktionen mellem den gamle og den nye gulvoverflade.
Er overgange mellem gulv og vægge og rørgennemføringer intakte uden tegn på revner eller nedbrydning?
Er der den krævede ventilation – både tilførsel af frisk luft og fjernelse af fugtig luft?
Er der synlig skimmelvækst, fx på loft over bruser?
Yderligere undersøgelser
På baggrund af besigtigelsen kan det besluttes, om der er behov for yderligere undersøgelser. I givet fald vurderes det:
Hvilke undersøgelser der skal foretages.
Hvilke instrumenter og/eller udstyr der er nødvendigt.
Om der er behov for destruktive indgreb – og i givet fald, hvem der kan foretage dem.
Om man selv kan foretage undersøgelsen.
Hvis der er behov for bistand, vurderes eller undersøges det, hvem der kan bistå.